We're f*cked - life is beautiful
- Tid
- 13:00 - 13:30
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C - Lille sal
Måske er begge dele sande på én gang. Vi kan se alvoren og måske også det, vi ikke længere kan redde – uden at give slip på glæden ved livet, hinanden og det, vi stadig kan skabe sammen.
Hvad skal vi bevare, give slip på, genoplive og forsone os med under store samfundsmæssige forandringer?
Vi lever i en tid med mange samtidige kriser og forandringer – klima, biodiversitet, geopolitik, økonomi, demokrati og vores velfærdssamfund.
Hvordan kan vi som mennesker og fællesskaber forholde os til en usikker fremtid – uden hverken at lukke øjnene eller blive overvældet? Og hvordan kan vi samtidig styrke vores personlige og fælles beredskab i forhold til akutte samfundskriser?
Til denne uformelle rundkredssamtale introducerer vi metoden Deep Adaptation og fire spørgsmål, som kan hjælpe os med at undersøge, hvordan vi kan møde store forandringer:
Deep Adaptation peger blandt andet på, at vores beredskab ikke kun handler om teknik, forsyninger og institutioner. Det handler også om menneskers evne til at stå sammen, skabe mening, tage vare på hinanden og handle under usikkerhed.
Vi sætter os i en uformel rundkreds og undersøger spørgsmålene sammen. Du behøver ikke kende Deep Adaptation på forhånd eller have bestemte holdninger. Kom med din nysgerrighed – og lyt med, når vi undersøger, hvad spørgsmålene sætter i gang hos os.
Alle er velkomne.
Vært: Jeppe Spure Nielsen, Demokratihuset Sager der Samler
_________________________________________________
Arrangementet er en del af DR's landsdækkende indsats ‘Sammen om beredskab’ og gennemføres i samarbejde mellem Østifterne, DR, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Bibliotekernes Temasamarbejde.
Mere info om Dokk1, tilgængelighed for personer om handicap, parkeringsforhold osv.: https://dokk1.dk/planlaeg-dit-besoeg
____________________________________________________