Viden og demokrati

Verden set fra: New Zealand

Tid
16:00 - 16:40
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Lille sal
Foredrag

Hvordan ser verden ud fra Iran, Indien, Canada, Sydkorea, Tanzania, Colombia og New Zealand – og hvordan ser vi dem? Disse lande bærer på historiske ar, men står i dag midt i aktuelle brydninger: klimakrise, migration, kønskamp, fredsprocesser og stormagtspolitik. Dagens VIDENSMARATON åbner et vindue til at forstå, hvordan syv vidt forskellige nationer er centrale aktører i vores fælles samtid.

I dette foredrag rejser vi 18.000 kilometer mod syd til New Zealand. Landet er særlig kendt for sin storslåede natur og dramatiske landskaber, men denne dag vil vi dykke ned under overfladen og lære landet bedre at kende. Vi dykker ned i landets historie med fokus på maoriernes arv og den britiske kolonisering i 1840, og vi undersøger, hvordan disse spor stadig former nationens identitet i dag. New Zealand står i dag som et moderne samfund, hvor vestlig kultur og maoritraditioner flettes sammen. Men det er også et land, som er præget af sociale, politiske og racemæssige spændinger, der sjældent når de danske medier.

Arrangementet er en del af dagens VIDENSMARATON. En hel dag med syv oplæg, der tager dig jorden rundt gennem viden, kultur og aktuelle perspektiver. Tilmelding sker enkeltvis til hvert oplæg.

Dette arrangement er en del af Århundredets Festival. Se hele programmet her.