Vilde Vingede Væsner

Billet: Gratis
Arternes Ambassadører
Arternes Ambassadører
Kom til gratis foredag med Arternes Ambassadører, og hør om tre badass arter: mursejleren, gærdesmutten og strømfødt døgnflue.
Date
Tid
13:00 - 14:30
Sted
Lille sal
Billet: Gratis
Bibliotek
Hovedbiblioteket
I samarbejde med
Arternes Ambassadører

Mød tre passionerede ambassadører for tre forskellige bevingede arter, som på hver sin vis er ganske forbløffende. Vi håber, de får dig til at tænke: Wow, jeg vidste slet ikke, at vi havde sådan et vildt dyr i lille Danmark

Du kan eksempelvis høre om luftakrobaten mursejleren, som stort set aldrig lander på jorden og om gærdesmutten, den lille fugl med den store stemme. Ligesom du kan møde strømfødt døgnflue, en ganske særlig og sjælden døgnflue, som kun lever ét sted i landet. Vi skal svæve lige over en rislende bæk og havens træer, men vi skal også flere kilometer til vejrs.

Arrangementet består af en blanding af personlige fortællinger, fascinerende fakta og små, sanselige øvelser. Det er henvendt til voksne, men alle aldre er velkomne, også børn.

Oplægsholdere: 

  • Ib Salomon: ambassadør for mursejler
  • Rikke Larsen: ambassadør for gærdesmutte
  • Susie Kierkegaard: ambassadør for strømfødt døgnflue

Foredraget er gratis, og du skal blot booke en billet via linket, så du er sikker på en plads.

Arternes Ambassadører

Arternes Ambassadører er en forening stiftet i efteråret 2024 udsprunget af det veletablerede initiativ Arternes Aarhus, som blev opstartet i 2017 i samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus. Her lancerede vi den nyskabende idé: At blive ambassadør for en art. 

Arternes Ambassadører inviterer helt almindelige borgere til at påtage sig at blive ambassadør, man kunne også sige en slags talsperson, for en dyre eller planteart som lever i netop deres lokalområde. Dén opgave har over hundrede danskere i alderen 11 år til 75+ påtaget sig gennem årene, og de har nu repræsentanter for både fugle, træer, insekter, svampe, havdyr og mange andre. 

Tilsammen arbejder Arternes Ambassadører for at give biodiversiteten en stærkere stemme.