Viden og demokrati

Om madpakker i Danmark

Tid
16:30 - 17:30
Pris
Billet: Gratis
Sted
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Lille sal
Hverdagsmysterier - belyst af antropologer

I dette oplæg åbner Emilie for antropologiske perspektiver på madpakken, som den tager sig ud i en dansk skole eller daginstitution. Blandt nytilkomne kvoteflygtninge i Danmark, særligt blandt mødre med små børn, er madpakken et mystisk og svært afkodeligt fænomen. Ikke desto mindre må de på daglig basis forholde sig til den, når deres børn skal have mad med i tasken. Oplægget tager udgangspunkt i mødrenes erfaringer med at blive bekendt med den danske madpakke som afsæt for en diskussion af danskhed, omsorg og ‘gode’ forældreegenskaber i velfærdsstaten. 

Arrangementet er en del af oplægsrækken Hverdagsmysterier – belyst af antropologer. En oplægsrække om hverdagens mystiske ting, fænomener og forhold, de fleste af os kender til, men som vi måske ikke helt forstår. 

Noget af det antropologien kan er at vise, hvordan mennesker forskellige steder i verden skaber mening og håndterer hverdagen på godt og ondt. I dag er mange antropologer optaget af at bidrage med nye og anderledes perspektiver på det kendte i vores eget samfund og med at beskrive alle de måder, hvorpå verden i dag hænger uløseligt sammen i en global verdensorden. 

I denne foredragsrække taler antropologer om mysterier fra hverdagen rundt omkring i verden – herunder Kina, Nepal, Brasilien og Danmark – de gennem etnografiske studier har fået indblik i. Med udgangspunkt i et hverdagsligt mysterium udfolder de, hvordan mennesker på forskellig vis skaber mening i hverdagens mysterier og det uigennemsigtige ved tilværelsens selvfølgeligheder. 

Se også de andre oplæg i arrangementsrækken:

Om døden og Dalai Lama i Indien og globalt (på engelsk)

Om klipklapper i Brasilien 

Om overvågning og tillid i Kina