Viden og demokrati

Klimakriser og katastrofer i Danmarks oldtid – kan vi lære noget af det?

Tid
10:00 - 10:45
Pris
Billet: Gratis
Sted
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C
Store Sal, Dokk1
Forskningen Døgn tilbyder Aarhus Bibliotekerne et foredrag gratis foredrag om fortidens klimakriser og katastrofer.

Rekordvarme somre og vinter efter vinter uden sne. Er du også bekymret for de klimaændringer, vi ser i dag? Den nyeste arkæologiske forskning peger på, at mange samfundsændringer i fortiden hænger sammen med klimaændringer. Men kan vi mon lære noget af det?

Klimaet og miljøet har altid ændret sig på vores planet, og folk har gennem tiden skullet forholde sig til forandringerne. Men det er ikke noget nyt - også gennem oldtidens mange årtusinder er Danmarks indbyggere blevet udsat for både vulkanudbrud, tsunamier og jordskælv.

Takket være nye arkæologiske fund og naturvidenskabelige landvindinger hen over de sidste år ved vi nu meget mere om fortidens klima og miljø, og hvordan fortidens kultur- og klimaændringer hænger sammen. 

I foredraget vil Felix Riede gøre os klogere på, hvordan den nye viden har tydeliggjort, at klimaet og miljøet skal tages alvorligt som drivkræfter i samfundets udvikling - og hvad vi fremover kan lære af fortiden.

OBS - foredraget er åbent for alle interesserede, herunder skoleklasser o.lign. Book gratis billetter der passer til det fulde antal deltagere.

Har du spørgsmål - kontakt Maja på maagh@aarhus.dk