Viden og demokrati

EU i verden - fra fredstid til junglelov?

Tid
16:30 - 18:30
Pris
Billet: Gratis
Sted
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Rampen
Debat med Europa-Parlamentet

I tiden efter murens fald handlede international politik om fælles regler, internationale relationer og udbredelsen af demokrati. Og det var også EU’s helt store fokus. Men Ruslands invasion af Ukraine i 2022 kastede os tilbage til magtpolitikkens grundelementer med stormagtsspil, junglelov og den konstante mulighed for konflikt.

I den ny verdensorden må alle lande kæmpe for overlevelse ved at øge deres egen magt og sikkerhed. Så hvad gør EU nu? Er hård magt den eneste gangbare valuta i verden af i dag? Og er drømmen om demokratiets udbredelse lagt helt i skuffen?

Deltag i samtalen, når medlemmerne af Europa-Parlamentet Niels Flemming Hansen (K - EPP), Villy Søvndal (SF - De Grønne), Niels Fuglsang (S - S&D),  Kristoffer Storm (DD - ECR) og Rasmus Brun Pedersen, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet, udfolder den moderne storpolitik for os – fra Rusland og Ukraine til USA, Kina og Mellemøsten. Vært og moderator er Sanne Gram Fadel, ledende udlandsredaktør, DR. 

Gratis. Men tilmelding nødvendig.

Arrangør: Folkeuniversitetet og Europa-Parlamentet

Arrangementet er en del af Århundredets Festival. Find hele programmet her.