Spil og teknologi

Fremtidsmennesket

Tid
16:00 - 17:30
Pris
Billet: 180 DKK
Studerende: 90 DKK
Sted
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Store sal
Samtale om fremtidens menneske i en verden af teknologi

Hvad vil det sige at være menneske i en tid, hvor teknologi ikke blot omgiver os, men bliver en del af os?

Denne aften stiller hjerneforsker Benjamin Svejgaard, litteraturhistoriker Mads Rosendahl Thomsen og sognepræst Simon Nøddebo Balle de store spørgsmål om den menneskelige selvopfattelse. Skal vi frygte teknologiske fremskridt som en varsling om en dystopisk fremtid med cyborgs, som vi alle har set og læst om i store sci-fi fortællinger? Skal vi i stedet lovprise de teknologiske 'opgraderinger' som eksisterer i symbiose med kroppen og bl.a. hjælper patienter med pacemaker, høreapparater og hjernechip? Og hvad med de etiske udfordringer?

Benjamin Svejgaard, Mads Rosendahl Thomsen og Simon Nøddebo Balle inviterer til en samtale om, hvordan krop, bevidsthed, teknologi og hjerne væves tættere sammen end nogensinde før. Er vi på vej mod en ny og udvidet menneskelighed eller risikerer vi at miste noget essentielt på vejen?

Samtalen modereres af journalist Julie Meldgaard Harboe.

Dette arrangement er en del af Århundredets Festival. Se hele programmet her.