Forskellige 3D printede objekter i mest lyse farver.
Annika Nordmark Hoffmann
Kreativitet

Kom igang med design til 3D print

Tid
16:00 - 17:30
Pris
Billet: 30 DKK
Sted
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
3D-print er meget mere end reservedele og tekniske prototyper.

I denne workshop udforsker vi 3D-print som et kreativt redskab til at designe både smukke og brugbare objekter til hjemmet.

Du bliver introduceret til inspiration og eksempler på design skabt med 3D-print og får hjælp til både idégenerering og grundlæggende 3D-modellering. Undervejs designer og printer du dit eget lille objekt – fx en vase, skål, lysestage eller noget helt fjerde, som du designer.

Workshoppen henvender sig til alle med nysgerrighed eller interesse for design og 3D-print – uanset teknisk erfaring. Forhåbentlig giver introduktionen dig både inspiration og mod på at lege videre med 3D-print på egen hånd.

Medbring din egen bærbare computer og evt. mus.

Du skal være fyldt 13 år for at deltage.