
- Date
- Tid
- 17:00 - 19:30
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
- Store sal
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- I samarbejde med
- PAL:DOK – Palæstina Dokumentar Film Festival
- Adresse
-
Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark
Om filmen
Filmen handler om Marwan Barghouthi, der bliver kaldt Palæstinas Nelson Mandela.
Han er valgt til Palæstinas parlament, og han spillede en afgørende rolle i støtten til Oslo-aftalen i 90'erne. I 2000 var Marwan en nøglefigur i at lede den 2. Intifada mod den israelske besættelse. To år inde i Intifadaen blev han arresteret af Israel og anklaget for at have beordret terrorangreb i Tel Aviv. Efter 1000 dages isolation blev han idømt 5 livstidsdomme.
Meningsmålinger viser, at Marwan Barghouti kan blive valgt som præsident for Palæstina ved næste valg. I så fald vil Israel holde landets præsident bag tremmer.
Historien fortælles gennem Barghouthi-familien og skildrer det pres, som Marwans kone Fadwa og deres fire børn udsættes for dagligt, med fængselsbesøg og en 43 dage lang sultestrejke ledet af Marwan fra hans isolationsfængsling.
Dokumentar, fra 2022. 1 t 37 min.
Instruktion: Georgia Scott og Sophia Scott
Sprog: Arabisk og Engelsk - undertekster: Engelsk
Om oplægsholderen
Før filmen taler Mogens Lykketoft, der har været udenrigs- finans- og skatteminister, formand for Folketinget og formand for FNs generalforsamling.
Mogens Lykketoft har sammen med tre andre tidligere udenrigsministre, Per Stig Møller, Villy Søvndal og Martin Lidegaard, opfordret til, at Marwan Barghouti bliver løsladt, så han kan få en central rolle i at få skabt en varig fred mellem Israel og Palæstina.
PAL:DOK – Palæstina Dokumentar Film Festival, arrangeres af Palæstina Film Festival, denne forestilling i samarbejde med DOKK1.
Program for hele festivalen: palff.dk
Festivalen støttes af Det Danske Filminstitut, Aarhus Kommune, 1. Majfonden og Græsrodsfonden.