Film

Usynlige liv og knuste drømme i 50’ernes Rio

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – tropisk melodrama

Af Mette Kirkegaard Jensen

Tags

Anbefaling

Dagens anbefaling er fra den brasilianske kunstner og filminstruktør Karim Aïnouz og bygger på en roman af Martha Batalha: Søstrene Gusmãos usynlige liv (2019).

Søstrene Guida og Eurídice er unge i 1950’ernes Rio de Janeiro. De er tætte, men har forskellige drømme. Guida vil leve og danse hele natten, mens Eurídice drømmer om at komme på konservatoriet i Europa og blive koncertpianist. Deres patriarkalske far dominerer familien. Men da Guida stikker af med en græsk sømand og vender skuffet tilbage – højgravid – slår faren hånden af hende. Eurídice bliver gift med en musiker, som viser sig at være en kopi af hendes far. Og til stor sorg for dem begge mister søstrene kontakten.
Et indblik i 1950’ernes Brasilien – om kvinders drømme, og hvor let de er at knuse, når mulighederne for oprør er få. Store skuespilpræstationer og en medrivende historie.