En skulptur med træ og jern
Litteratur

LitteraTORSDAG: Litterær vandring

Tid
16:30 - 17:45
Pris
Billet: Gratis
Sted
Vi mødes ved Firmasport
Paludan-Müllers vej 110,
8210
Ved parkeringspladsen
LitteraTORSDAG er et tilbud til dig, der elsker litteratur. Denne gang går vi sammen en tur på Vestereng og nyder i løbet af turen forskellige stykker litteratur sammen.

Vil du både opleve natur, kunst og litteratur på en og samme eftermiddag?

Så kan du komme med på en litterær vandring rundt på den nye skulptursti i Vestereng til denne udgave af LitteraTORSDAG. Her går vi sammen gennem landskabet, bevæger os fra skulptur til skulptur, gør holdt og læser et stykke litteratur udvalgt til netop dét kunstværk.

Ruten er ca. 2,5 km med start og slut ved Aarhus Firma Sport

Du kan også gå med fra Hasle Bibliotek kl. 16:10. Vi går i et tempo, alle kan være med i, og ved nogle af stoppene er der mulighed for at sidde og få et lille hvil.

Træk en gratis billet, så vi ved hvor mange vi bliver. 

 

De næste omgange af LitteraTORSDAG i efteråret: 

22. oktober: Yndlingsdigte og blackout poetry

Denne torsdag skal det handle om digte. Hvis du har lyst, så tag dit eget yndlingsdigt med og del det med os andre. Litteraturformidleren finder også gode eksempler frem. Vi slutter af med at prøve den nemme, men utroligt fine teknik BLACKOUT POETRY. Det er ikke svært – pludselig kan alle lave deres eget smukke, grafiske digt ved ganske enkelt at fjerne det overflødige fra en gammel bogside. 

19. november: Nobelpris før og nu

Vi sætter spot på Nobelprisen i litteratur. Vi skal høre om udviklingen gennem tiden og se nærmere på udvalgte nobelprisvindere, som stadig holder i dag. Vi skal selvfølgelig også høre lidt om dette års vinder, som offentliggøres i oktober, selvom den først uddeles 10. december.