
- Date
- Tid
- 16:00 - 18:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
- Scenetrappen i Børnebiblioteket, Dokk1
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark
Oplev børnenes drømme om, hvordan vi kan forme verden sammen.
Med upcyclede sko, kreative udtryk og digitale spor viser børnene, hvilke skridt de ønsker at tage, både for sig selv og for fællesskabet. Hvordan de vil være i verden - og hvordan de ønsker, at verden skal være.
Bag udstillingen står elever fra Skovvangskolen i Aarhus, Eysturskúlin í Tórshavn samt Melaskóli og Háteigsskóli i Reykjavík. Sammen deltager de i det Nordplus-støttede projekt Sprogvenner i Norden - kunsten at forstå hinanden (SPIN).
I perioden 2024–2026 forbinder projektet børns sprog, fortællinger og fællesskaber på tværs af Norden. SPIN er et samarbejde med de nævnte skoler, Islands Nationale Kunstmuseum, Skole - og fritidsforvaltningen i Reykjavik, Kulturkompasset og Dokk1.
Spor i Nord - børn sætter aftryk er et af projektets højdepunkter og åbner med deltagelse af en gruppe elever og lærere fra alle tre lande.
Århus’ borgmester, Anders Winnerskjold, holder åbningstale til ferniseringen.
Alle er velkomne - udstillingen kan ses på Dokk1 torsdag d. 2.10 - 22.10.