Viden og demokrati

Kulturens preppingvogn - kom forbi til en snak

Tid
11:00 - 13:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C
Uden for Dokk1 (neden for hovedtrappen)
Vi kender den officielle preppingliste: Vand, batterier og dåsemad. Men hvad skal vi kunne kulturelt, menneskeligt og sammen, når verden bliver usikker?

Kulturens Prepping Dialogvogn ruller ud med en helt særlig menu. Her serverer vi ikke pølser, men dialogstartere, refleksionsretter og spørgsmål om vores kulturelle beredskab.

Måske skal vi kunne to sange udenad. Kende vores naboer. Fortælle en god historie. Eller vide, hvordan vi samler mennesker, når vi har allermest brug for hinanden.

Kom forbi vognen, gå på opdagelse i Kulturens Preppingmenu, vælg en ret fra menukortet, og vær med til en samtale om, hvad der gør os stærkere sammen.

Du behøver ikke vide noget om beredskab. Vi er nysgerrige på dine erfaringer, idéer og forestillinger.

Kom forbi – vi har noget på menuen, der giver stof til eftertanke!

Kulturens Prepping er udviklet af NXT i samarbejde med Kulturens Analyseinstitut. Dialogvognen præsenteres i samarbejde med DR som en del af Sammen om Beredskab.

_____________________________________________________________________________________

Arrangementet er en del af temadagen 'Sammen om beredskab', som arrangeres af biblioteket i samarbejde med DR, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Østifterne. Hele dagen er biblioteket fyldt med foredrag, aktiviteter, oplevelser og samtaler om beredskab.

Nogle af aktiviteterne kræver en gratis billet - hold øje med programmet, som løbende offentliggøres på aakb.dk og på Facebook. 

Mere info om Dokk1, tilgængelighed for personer om handicap, parkeringsforhold osv.: https://dokk1.dk/planlaeg-dit-besoeg