Alrummet

Alrummet ligger på Beder-Malling Biblioteks 1. sal - du skal op ad trappen for at finde det. 

I alrummet har vi ingen bøger men til gengæld plads til masser af fællesskaber, fordybelse og kreativitet. Alrummet danner ramme om blandt andet læsegrupper, kreaklub, arrangementer og møder. 

Et rum for alle

I en prøveperiode står Alrummet ulåst og er åbent for alle bibliotekets brugere. Her kan du for eksempel: Læse højt for dit barn, fordybe dig i avisen, lave kreative projekter eller mødes og være sammen med andre.

Alrummet fungerer på mange måder som resten af biblioteket. Hvis I er en større gruppe, har I dog mulighed for at booke rummet til møder eller lignende. Hvis rummet er booket, kan det ikke benyttes af andre i det tidsrum. 

Sådan booker du Alrummet

På døren til Alrummet hænger der en fysisk kalender, hvor man selv kan skrive sig på. Du er også velkommen til at kontakte os på mail: bederbibliotek@aarhus.dk, hvis du ønsker at booke rummet. 

Vi er spændte på at se, hvordan den nye brug af Alrummet kommer til at fungere, og vi evaluerer løbende.