En genial og humoristisk fremstilling af Sherlock Holmes

I foråret 1894 bliver liget af en lille pige fundet i sandet ved Themsen med ansigtet dækket af en afrikansk maske, og med sin mund og øjne syet sammen. The Yard undersøger sagen, og kommissær Tobias Gregson peger øjeblikkeligt på det jamaicanske samfund, som han omtaler som ’aber’, mens han tordner op om; ’at ingen ny Jack The Ripper skal hærge i London!’ Gregsons kollega Lestrade henvender sig med det samme til detektiv Sherlock Holmes og dr. Watson, som undersøger den lille pige, og ret hurtigt finder brugbare spor at gå efter. Masken fører dem til en specialist i ’den fjerne kunst’ Felix Fénéon i Paris. Men det viser sig desværre, at han er fængslet i Sainte-Pélagie, anklaget for at have udført et bombeangreb på Fyoot-restauranten et par uger tidligere. Kort efter dukker flere lig af små piger op, der på samme måde som det første offer, både har en maske på, samt har fået syet både mund og øjne sammen. 
Sherlock Holmes får Felix Fénéon ud af fængslet, så han kan assistere i opklaringen. Felix Fénéon, Sherlock Holmes og dr. Watson kan se, at et af fællestrækkene mellem ofrene er, at de alle er fattige piger, og at de har fået syet alle åbninger sammen efter døden, som en form for ritual.  
Sammen finder de tre flere og flere spor, godt hjulpet af Rosie Marie Scarlett, der er tidligere børnehjemsbarn, nu forholdsvis velhavende prostitueret. Sporene fører dem til en skjult kult bestående af indiske thugs, et hinduistisk broderskab af lejemordere, der arbejder for en mand, som alle troede var død for år tilbage. I kampen for at finde morderen, må Sherlock Holmes og hans følge samarbejde med både en kampklar arbejderklasse, Sherlocks bror Mycroft, Watson må lade som om han er gift med Rosie, og de får hjælp af ingen andre end Oscar Wilde. 
 

"Nu afventer vi bekræftelsen af min hypotese."

Et smukt eventyrligt dobbeltalbum med Sherlock og Watson, og det var en stor fornøjelse igen at kaste mig ind i min yndlingsdetektivs verden.
Denne gang befinder vi os i den ’rigtige Sherlock Holmes’ verden, altså karakteren fra Sir Doyles bøger. Ikke fordi de mange andre versioner ikke både er veludførte og virkeligt spændende, men det er alligevel et herligt gensyn med den skarpe detektiv og hans hjælper. Dog uden hans sædvanlige afsky og kompromisløshed overfor mennesker, selv sine nærmeste. 

Tegneserien indeholder adskillige refererencer til de originale historier, bla. er karakteren Henry Beresford, der kort nævnes i denne tegneserie, den Marquis hvis familie var indblandet i et overgreb på en ung kvinde i ’Baskervilles hund’. Og det er blot én af de mange tråde, der er til tidligere historier.  
Illustrationerne er smukke og veludførte, og de føjede en mørk realisme til den allerede dystre atmosfære i London. En by fyldt med berygtede mørke gyder og hemmeligheder, hvor ingen afslører noget om sig selv. Farvevalget passer godt til historien, og sætter både tonen og atmosfæren i den tågede by.

Jean-Pierre Pécau står bag adskillige tegneserier, men det er udover dette bind kun serien ’Zentak’, som er oversat til dansk. Michel Suro er dygtig til både at gengive øjeblikket, men kan også bevare dynamikken gennem de længere dialoger. Han er også skræmmende dygtig til at tegne de allerværste ting, som mennesker kan finde på at gøre mod hinanden. Grafikken er meget flot, og scenerne afspejler en til tider både berusende og morbid atmosfære, mens vi bla. får et billede af middelklassens sociale kampe.

Det er et særdeles vellykket samlealbum, og jeg håber virkelig meget på mange flere historier om detektiven over dem alle. 

Detaljer

Tegneserie
Titel: Sherlock Holmes- Pigerne fra Themsen 
Forfatter: Jean-Pierre Pécau
Illustreret af Michel Suro 
Forlag: Zoom
Emneord: mord, London, kult, fattigdom