Ord i kaffen

Velkommen til en hyggelig formiddag med højtlæsning for voksne. Vi byder på en god historie og en kop kaffe.
Date
Tid
10:30 - 11:30
Pris
Billet: Gratis
Sted
Pavillonen
Bibliotek
Risskov Bibliotek
I samarbejde med
Gads forlag
Adresse

Fortebakken 1
8240 Risskov
Danmark

Til Ord i kaffen kan du læne dig tilbage, imens bibliotekets formidler læser højt. Du er meget velkommen til at sidde med dit strikketøj eller lukke øjnene og nyde fortællingen. Vi læser nyere litteratur og slutter af med at tale om bogen. Der vil være kaffe og lidt sødt til ganen. OG mulighed for at vinde et eksemplar af dagens bog, da vi trækker lod.

Mandag d. 15. december læser vi "Den lyse nat" af Mikkel Fønsskov.

Den lyse nat er en gribende historisk roman om et sangkor, der får en helt særlig skæbne under besættelsen. Romanen er inspireret af virkelige hændelser.

1939. Komponisten Oluf Ring flytter med sin familie til en lille stationsby på Fyn. Her uddanner husholdningsskolen byens unge damer, og streng disciplin hersker på seminariet, hvor Oluf skal undervise i musik.

Trods modstand blandt byens spidser danner han et kor. Oluf tager afstand fra tidens elitære musiksmag, og i koret samler han alle samfundslag. Én af sangerne er den karismatiske Nete, der hellere vil have en uddannelse end en mand. Ikke desto mindre forelsker hun sig i en ung baryton – søn af korets fjende nummer et.

Mens de tyske tropper ankommer, bliver koret trods alle odds en radiosensation, og over hele Danmark samler folk sig om at synge. Besættelsesmagten ser imidlertid den danske alsang som en farlig provokation. Både Nete og Oluf konfronteres med deres egen fortid, og det får katastrofale følger. Men selv i det dybeste mørke lyser musikkens kraft.