
- Date
- Tid
- 10:30 - 11:30
- Pris
- Billet: Gratis
- Sted
- Pavillonen
- Bibliotek
- Risskov Bibliotek
- I samarbejde med
- Gads forlag
- Adresse
-
Fortebakken 1
8240 Risskov
Danmark
Til Ord i kaffen kan du læne dig tilbage, imens bibliotekets formidler læser højt. Du er meget velkommen til at sidde med dit strikketøj eller lukke øjnene og nyde fortællingen. Vi læser nyere litteratur og slutter af med at tale om bogen. Der vil være kaffe og lidt sødt til ganen. OG mulighed for at vinde et eksemplar af dagens bog, da vi trækker lod.
Mandag d. 24. november læser vi "Mit år med keramik og kærlighed" af Yeon Somin.
Den prisvindende sydkoreanske forfatter Yeon Somins roman Mit år med keramik og kærlighed er en helt igennem uimodståelig og relaterbar roman om at sætte farten ned og værne om sit mentale helbred i en travl verden. En sanselig og opløftende fortælling om nye begyndelser, venskab og håndværkets helende kraft.
Jeongmin er udbrændt. Hun har sagt sit job som tv-manuskriptforfatter op og forskanset sig i sin lejlighed for at komme på fode igen. Da hun efter flere måneder endelig vover sig udenfor for at gå en tur i sit nabolag, falder hun over et lille keramikværksted, som hun ikke har lagt mærke til før. Hun bliver inviteret indenfor, og en ny verden åbner sig for hende. Varmen, duften af ler og den utrolige kaffe, hun bliver budt på, vækker hendes sanser og får hende til at føle sig levende for første gang i månedsvis.
I løbet af et år vender Jeongmin gradvist tilbage til sig selv og opbygger uventede venskaber med de andre medlemmer af værkstedet, som alle har deres egen historie at fortælle. Årstid for årstid, skål for skål opdager hun, at jo mere hendes hænder holdes beskæftiget, desto roligere bliver hendes sind, og hendes hjerte åbner sig som aldrig før.