Litteratur

Læsningens dag 8/9: faglitterære pageturners

Vi anbefaler faglitteratur, som du blæser igennem!

Af Anne Hagelskjær From

Vi har samlet en række bøger som blandt andet handler om en rejse gennem det gamle USSR, hjemmeeksperimenter med LSD og et mystisk dødsfald. Et pludseligt venskab med en romafamilie, senfølger af det hvide snit og historien om Pusherstreet. 

Det er vidt forskellige temaer, men bøgerne har det til fælles, at de er vanvittigt godt skrevet, og du sluger dem, som var det slik.

FN's Internationale Læsedag (International Literacy Day) afholdes tirsdag den 8. september 2026, og er en glimrende anledning til at give sig i kast med faglitteratur, som har lige så meget tempo, dybde og spænding som den bedste roman.