Smuk 2'er: Finurlig og sælsom som ’Dronningen i grotten’
”Carmela tænkte på det store univers over toppen af tårnet, og det lille univers inde i hende selv med endnu en sol, måne og stjerner.”
Af Tiril Mark Høj
Første bog om de tre søstre ’Dronningen i grotten’ er ikke kun fortællingen om tre søstre. Den ældste, Franca, Carmela og Tomasina, den yngste, men bogen udviklede sig til at blive en historie om den ældste søster Franca, og hendes vej mod voksenlivet.
I ’Heksen i tårnet’ kan vi læse videre om søstrene, og denne gang følge Carmela, der virkelig savner sin storesøster, og som føler stor sorg over, at Franca ikke længere vil lege med sine yngre søstre, men i stedet har fundet nye veninder, som hun tilbringer dagene med. Og som sammen med Franca griner af Carmela.
Derfor beslutter Carmela at lege den leg, hun kalder; ”Gå, indtil du ikke kan gå længere” med sin spidse heksehat på hovedet, for at forsøge at gå tristheden ud ad kroppen. Hun har nemlig ikke lyst til at vende frustrationerne mod sin lillesøster, der hele tiden vil lege med hende. Efter lang tids vandring, står hun udenfor et tårn. Herinde bor en heks, som siger til Carmela; ”Ringe hjem? Nej, nej. Det her er præcis, hvor du gerne vil være Carmela. Du, som kan se mig.”
Nu begynder sælsomme ting at ske. Heksen viser Carmela, hvordan man bruger tudse-essens og honning til at vaske foragt af huden, drysse aske og sne på øjenlågene for at lægge ting bag sig, heksen viser Carmela værkstedet hvor orme og edderkopper spinder silkekjoler, hun vækker ånderne, så Carmela kan gense sin afdøde kat Hansel, og hun viser hende adskillige andre helt fantastiske ting, som betyder, at Carmela med ét kan se, hvor små hendes bekymringer hidtil har været. Da heksen tilkalder lygtemænd, andre hekse, havfruer, feer og harpyer, som de sammen danser med, føler Carmela sig ikke længere alene.
Carmela får hjælp til at finde sin plads mellem dem, der er anderledes, og til igen at finde vejen hjem til sine søstre. Fortællingen fungerer så fint som et ’stille’ eventyr, der fokuserer på temaer som ensomhed og følelsesmæssig udvikling.
Romanen er både fantasifuldt og spændende opbygget med vidunderlige karakterer, der gennem deres forskellighed virkelig blomstrer.
Júlia Sardàs illustrationer er smukke, finurlige og snørklede, og kan ligne antikke arabiske vægmalerier, men giver også en herlig psykedelisk vibe. Det er spændende at lede efter ældre kulturelle eller naturbaserede symboler, skjult mellem de udførlige illustrationer eller blot lade sig ’fare vild’ i de utallige spændende detaljer i disse vidunderlige billeder, som eksploderer i øjnene.
’Heksen i tårnet’ er lige så smuk og sælsom som ’Dronningen i grotten’, og udgør en eventyrlig historie vævet af magi og dybde.
