Vidunderligt og kæmpestort af Wolf Erlbruch
I denne forunderlige billedbog får du svar på spørgsmålet; ’Hvorfor er du her på Jorden?’
Af Tiril Mark Høj
I billedbogen stilles ’Det store spørgsmål’, og svarene er lige så forskellige, som mangfoldigheden på Jorden. Hunden svarer:
”Vi er her på Jorden for at gø, tror jeg. Og nogle gange for at hyle mod månen.” Døden svarer: ”Du er her for at elske livet.”
Før eller siden stiller barnet måske spørgsmålet: ’Hvorfor er jeg her?’ Bogen her, synes jeg præsenterer et fint og klogt bud på en sandhed, nemlig at spørgsmålet om, hvorfor den enkelte egentlig er her på Jorden, besvares ud fra et personligt verdensbillede. Måske er spørgsmålet, her stillet sort på hvidt, et møde med en eksistentiel tanke, og udtryk for et postmoderne verdenssyn, på hvilket der ikke findes et endegyldigt objektivt svar. Hvert menneske har sin egen sandhed, og sine eget perspektiver, synspunkter og en egen subjektiv forankring.
Wolf Erlbruch blev kendt som illustrator i den moderne klassiker; ’Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved’. I billedbogen ’And, Døden og tulipanen’ skildres døden som noget, der følger med livet, og den indeholder stor ærlighed og lige så sandhed.
Han har fortalt store historier i sine umiddelbart enkle billedbøger. Han har åbnet spørgsmål som; ’hvad meningen er med livet?’, og han efterlader plads i sine billedbøger til læserens egne fantasier. Hans visuelle udtryk er en blanding af forskellige materialer, såsom collagepapir, pasteller, millimeterpapir, topografiske kort og stempler. Og hans farvebrug er afdæmpet, lidt alvorligt men stadig med barnlige figurer og en ternet kat.
Vidunderligt og kæmpestort.