En hyldest til alle, der på et eller andet tidspunkt har følt sig ensom og forkert

Alette er det mellemste barn, og alle tre søskende elsker at synge og spille. Efterhånden som de bliver ældre, er det bare som om Alette er den eneste, der overhovedet ikke bliver bedre til noget! Hverken til at spille eller synge. Måske kan hun slet ikke finde ud af noget som helst? Heller ikke hendes tamme mus Bob kan hjælpe hende. Om natten ligger hun vågen, og tænker over, hvor meget bedre hendes søskende er til at spille musik. Men en ældre pige på skolen siger til hende, at hun ikke skal bekymre sig, for Alette skal nok finde ud af, hvad hun gerne vil, når hun bliver lidt større. 

Alette begynder til basketball, og det synes hun egentlig er ret sjovt. Lige indtil hendes hold spiller kamp, og hun scorer et mål. Blot for det modsatte hold! Øv! Er der da slet ikke noget, som hun er god til? Men da Alette endelig finder sin styrke, bliver verden en helt anden. 

Serien af Andrea Beaty & David Roberts husker os på, at alle er gode til noget, og også på, at selvom man måske ligner en, der passer ind, kan man sagtens have det rigtig svært, og tvivle på sig selv. 

Illustrationerne er forrygende, og der er masser af dynamik i de livlige børn. Alette er en lille lyshåret pige med lange rottehaler, og umiddelbart tænker man, at hun passer så fint ind sammen med sine klassekammerater. Men indeni er Alette utrolig ked af at føle sig anderledes. På vej til skole, men også på tilskuerpladserne til basketballkampen, møder vi alle de andre børn fra seriens tidligere bind. 

Bøgerne af Andrea Beaty & David Roberts er en hyldest til alle, der på et eller andet tidspunkt har følt sig ensom og forkert. De er helt vidunderlige!