Første bind om den norske modstandsbevægelse er flot, sjov og barsk.

Da Tyskland under anden verdenskrig indtager Norge, mister Johan sin storebror under en aktion mod nazisterne i Narvik, hvor deres modstandsgruppe stolede på støtte fra de allierede til havs. Men under kampene kan de med ét se, at skibene, som de regnede med, trækker sig tilbage til havs, og at de nu er alene. Inden de bliver skudt af tyskerne, giver han en af de andre i gruppen sin hue, der skal overbringes til John sammen med en besked. Vi ser Johan blive taget til fange af nazisterne, da han er ved at sabotere et af de tyske skibe, og han havner i en fangelejr, hvor han møder den vrisne Knut. Efter de første måneder, hvor Johan har vist, at han er modig, siger Knut, at de er en gruppe, som vil forsøge at flygte, og at Johan kan komme med. Under flugten møder de udenfor lejren en lille fyr, der har dræbt en gruppe tyske soldater. Han kalder sig Olav, og det lykkes både Knut, Johan og Olav at flygte, mens resten bliver dræbt. 

I Oslo mødes de igen, og efter at have bevist deres mod og handlekraft, optages både Johan og Olav i Osvald-gruppen, der er under ledelse af Asbjørn Sunde. Langt inde i de norske skove skal de begge, sammen med adskillige andre, nu trænes til at sprænge ting i luften, slås og skyde. Olav spørger flere gange, om ikke de kan møde Asbjørn Lunde, men Knut kommer med forskellige forklaringer på, hvorfor dette ikke er muligt lige nu. 

Både Johan, Olav og Knut planlægger og deltager sammen, og med andre modstandsfolk, mange aktioner, hvor de er er i stor fare for enten at blive pågrebet og tortureret, eller at blive dræbt i mødet med nazisterne. De finder ud af, at der er en stikker iblandt dem i gruppen, og de skal nu ikke kun passe på tyskerne, men heller ikke betro sig for meget til hinanden! 

”Han sagde, at du ikke måtte standse, når du var udkørt og træt, men når arbejdet var klaret!”

En forrygende tilføjelse til serien ’Sabotør’, hvor der tidligere er udkommet; ’Kampen om det tunge vand’. Forfatteren har justeret lidt på det historiske fakta, for at gøre fortællingen mere læsevenlig, og det er virkelig lykkes. Bagerst i bogen kan man orientere sig i forskellige historiske noter, som forfatteren har henvist til flere steder i teksten. Her kan man læse at karakteren ’Johan’ først og fremmest er portrætteret efter forfatterens bedstefar Johan Jæger Elvebakk, der var krigsfange i Falstad fangelejr indtil han flygtede til Sverige. Bogens sidste tre sider er dedikeret til ham. 

I virkeligheden indebar Osvald-gruppens aktioner både sabotage af jernbanelinjer – og broer, men de udførte også likvideringer af både angivere, sympatisører og nazister, bla. af Stapo-manden Ivar Tofteberg. Gestapo henrettede efterfølgende mindst tolv personer fra Osvald-gruppen, men fik aldrig fanget Asbjørn Sunde. 

John S. Jamtlis illustrationer har et strejf at belgisk tegneserietradition, og der er et utal af detaljer på alle tegningerne. På samme tid er karaktererne meget ’cartoon’-lignende, og det løfter den dystre stemning. Landskaberne og byerne er genkendeligt norske i smukke naturlige farver. 

Bogen er virkelig en fin kreditering af Osvald-gruppen, der efter krigen aldrig opnåede samme anerkendelse som andre modstandsgrupper. Mestendels pga. gruppens kommunistiske overbevisning. 

Jeg gentager: Få endelig oversat flere bøger i serien. 

Detaljer

Tegneserie
Titel: Sabotør- En røverhistorie fra krigsårene
Forfatter & Illustrator: John S. Jamtli
Forlag: Zoom
Emneord: anden verdenskrig, modstandsbevægelsen, Norge, spænding,