Deltagelseshjulet
Brug modellen til dialog om, hvordan I kan skabe forskellige muligheder for deltagelse og medskabelse.
TEGN MODELLEN:
Brug post-its og skriv på for hvem, med hvem og hvordan I vil skabe deltagelse i en aktivitet eller i et rum?
Et enkelt arrangement behøver ikke rumme alle muligheder for deltagelse. Modellen kan bruges til refleksion over, hvordan I kan skabe muligheder for forskellige måder at deltage på i bibliotekets aktiviteter. Det kan være, at I giver borgerne nøglen til biblioteket, giver mulighed for at deltage i en afstemning eller at stå for kaffebrygningsopgaven.
Arbejd aktivt med at give magt, kontrol og medbestemmelse til borgerne gennem konkrete deltagelsesmuligheder i planlægningen og udførslen af forskellige aktiviteter.
TILSKUEREN er til stede, DELTAGEREN er involveret, MEDSKABEREN er med i udvikling og/eller afvikling og SAMSKABEREN har ansvar, initiativ og definitionsmagt. Alle deltagelsesmuligheder er lige vigtige. Der er ikke et hierarki mellem dem.
Gode spørgsmål:
- Hvilke(n) type(r) deltagelse passer til denne aktivitet?
- Hvordan kan vi skabe mange muligheder for deltagelse?
- Hvilke opgaver kan være gode invitationer til deltagelse?
- Hvilke konkrete greb kan vi bruge til at afgive magt?
- Hvordan kan vi sikre repræsentation?