Glade illustrationer og fin bog om venskab
Første bog er ’Flip den lille enhjørningefisk- verdens sejeste stime’ af Julia Boehme & Dominik Rupp fra Bogoo ”Havet er stort og kan være farligt, men heldigvis gemmer det også på rigtig mange gode venner, selvom de slet ikke ligner en selv.”
Anden bog er ’Roberta’ af Sofie Østergaard fra Grønningen 1 ”Det er svært at blive populær i skolen. Men på den anden side, må man gøre, hvad der skal til, så ’Stride Stine’ ikke kalder en for ’Uldtotten’ hele skoletiden. Og Roberta har en plan!
Af Tiril Mark Høj
Flip den lille enhjørningefisk- verdens sejeste stime af Julia Boehme & Dominik Rupp
Det betyder overhovedet ingenting, om man ligner dem man er sammen med, så længe man har det godt, når man er sammen.
Flip er en enhjørningefisk, og hans æg klækkede, da en lille stime fremmede orange fisk, begyndte at spille bold med ham. Den orange fiskefamilie lader ham blive sammen med dem, selvom Flip er skriggul, og slet ikke ligner dem. Da hans søskende lokker ham til overfladen, en dag hvor der er en vældig larm over dem, suges Flip op af en tornado, og da han spyttes ud igen, aner han ikke, hvor han er! Han ved blot, at han skal finde sin stime, ellers er han i fare! Han møder den ret nervøse pindsvinefisk Blob, som han forklarer vigtigheden af, at han kommer tilbage til sin familie. Blob siger, at Flip skal krydse havet, hvilket er ekstremt farligt! Blob og Flip bliver derfor enige om, at nu udgør de to en stime. Blob viser Flip sit hjem inde i et skibsvrag, og her møder de zebrahajen Mila, som har brug for et gemmested, samt en stime hun kan være en del af. De får også den pruttende tæppehaj Wobbi med i flokken. Men hvad sker der, hvis Flip finder sin gamle stime?
Flip er en sød lille enhjørningefisk, som virkelig kommer på eventyr under vandet. Her møder han både venner og fjender, og opdager efterhånden, at nogle fisk, han troede var farlige, faktisk i virkeligheden bare vil hjælpe. De fire meget forskellige fisk i Flips nye stime bliver rigtig gode venner, og passer på hinanden, hvilket er et fint et budskab om, selvom man er forskellige, kan man sagtens være bedste venner.
Julia Boehme har skrevet adskillige børnebøger, og står bag flere spændende eventyr. Historien indledes med, at vi præsenteres for de enkelte undervandskarakterer, som alle er lette af afkode lige fra nervøse Blob til de superfarlige ’Barracuda-Brødre’. Bogen er illustreret af Dominik Rupp, hvis fine farvestrålende figurer og undervandslandskaber simpelthen skaber glæde.
Roberta af Sofie Østergaard
Hvad gør man, når man gerne vil være populær i skolen?
15- årige Roberta er hverken populær i skolen (faktisk det modsatte), specielt pæn (ifølge hende selv), eller har mange venner. Til gengæld er hun bedsteveninde med Frida, hendes far er megahyggelig, så opdrætter han får, som han snakker meget med, samt han er supersød, og det er hendes hund Djeko også. Hendes mor er anderledes. Hun er altid supersmart i tøjet, og det virker som om, hun ønsker, at Roberta ville være mere ligesom hende. I skolen er Stride Stine og hendes slæng, dem Roberta og Frida kalder Popu-pigerne, ofte på nakken af Roberta, og kalder hende øgenavne, men hun forsøger at ignorere dem.
En dag hører Roberta Emilie fra Stines slæng sidde og græde i biblioteket, og med ét ønsker Roberta, at hun var Emilies veninde, og del af en populær gruppe. Til en fest på skolen eksploderer begivenhederne, og Roberta beslutter sig for at forandre sit liv!
I hemmelighed, selv for Frida, opretter hun en ny Instagramprofil under navnet ’la_._oveja_._negra’, der betyder ’det sorte får’ på spansk. Hun lægger videoer op, ryggen af sin far der danser i køkkenet om morgenen, Djeko, der bare ser sød ud og en masse forskellige citater, som hun finder rundt omkring. I timerne i skolen er hun nødt til at tjekke sin konto hele tiden, og tirsdagsmadlavningsdagene med Frida, har Roberta næsten heller ikke tid til længere. Frida synes, at Roberta har forandret sig, og det har hun også. Men hun er stadig den samme indeni.
Sofie Østergaard har skrevet en skøn historie om at være udenfor, og alligevel få det bedste ud af det, og vigtigt af alt, at bevare sig selv. Hun skriver om mediernes enorme (og skræmmende) magt, men for en gang skyld kan denne søde hovedperson rimelig fint balancere livet i- og udenfor skærmen. Venskabet med Frida er meget fint beskrevet, og ligeledes er Robertas inderlige ønske om at være populær. Det samme er forelskelserne, samt dyrkelsen af drengebandet, som hun er sikker på, har et virkelig tjekket liv ift. hende. Alting i historien føles autentisk og relaterbart, og så gør det heller ikke noget, at det meste går op til slut.
