Jacob Kragelund: Jagten på plattenslagere og svindlere
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Billet: 200 DKK
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C - Store Sal
Plattenslagere svindler i alle afkroge af Danmark. Med udspekulerede metoder bedrager de helt almindelige danskere. Men i DR's forbrugerprogram Kontant bliver bagmændene stillet til regnskab af tv-vært Jacob Kragelund.
Kom med bag tv-programmet i dette underholdende foredrag i Aarhus, hvor Jacob vil løfte sløret for, hvordan historierne bliver til, og hvordan det lykkes at afsløre nogle af Danmarks mest samvittighedsløse svindlere.
Hør om de personlige overvejelser, og hvordan man forbereder sig til en konfrontation, der kan ende med at blive ubehagelig.
Til foredraget vises også en masse spændende og sjove tv-klip, som giver indblik i nogle af de historier, der aldrig bliver fortalt på skærmen.
Jacob Kragelund er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2002. Han har lavet en række tv-dokumentarer på både DR og TV 2, bl.a. Pigen, der ikke ville dø og Moskeerne bag sløret. Han har desuden været vært på den populære dokumentarserie Forsvundne danskere på DR1. Han har vundet flere tv-priser og har været nomineret til bl.a. BilledBladets TV-Guld for bedste tv-dokumentar samt Cavlingprisen.