Amnesty Aarhus – kom og vær med!
- Tid
- 17:00 - 18:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C - M2
Bibliotek
HovedbiblioteketI samarbejde med
Amnesty International AarhusAmnesty har lokale grupper af frivillige i en række af landets byer. Amnesty Aarhus bliver en amnestygruppe, der arbejder for menneskerettighederne ved at gennemføre offentlige arrangementer og events samt ved at gøre Amnestys arbejde synligt ved lokale mærkedage og i lokalpressen.
På det første møde lærer vi hinanden at kende, hører mere om Amnestys arbejde for menneskerettighederne og taler om, hvad vi hver især gerne vil have ud af at deltage. Vi drøfter også, hvad vi kunne tænke os at arrangere eller deltage i for at gøre arbejdet for menneskerettighederne synligt i Danmarks næststørste by.
På det andet møde får vi besøg af Amnesty Aalborg og lader os inspirere af deres mangeårige arbejde. Vi laver spilleregler for vores samarbejde og aftaler, hvad vores første aktiviteter skal være, og hvor vi gerne vil mødes fremover.
På begge møder deltager repræsentanter fra Amnestys sekretariat i København, som guider os igennem.
Møderne foregår mandag den 24. august og tirsdag den 8. september kl. 17-18 i mødelokale M2 ved cafeen i Dokk1.
Hvis du ikke kan komme til begge møder, er du velkommen til bare at deltage i et af dem.
Af hensyn til forplejningen bedes du tilmelde dig til Erik Sørensen fra Amnesty ved at skrive til esoerensen@amnesty.dk