Læger uden Grænser
Læger uden Grænser
Viden og demokrati

Talk v/ Læger uden Grænser Aarhus: Stop Bombing Hospitals

Tid
13:00 - 15:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C
Lille sal
Til dette arrangement sætter vi fokus på, hvad det betyder, når hospitaler ikke længere er sikre steder, og når sundhedspersonale og patienter bliver gjort til mål i krig.

Den 3. maj 2016 vedtog FN’s Sikkerhedsråd resolution 2286 med det formål at styrke beskyttelsen af hospitaler og sundhedspersonale i væbnede konflikter. Ti år senere er angreb på sundhedsstrukturer stadig en brutal virkelighed.

Samir Ayobi arbejdede som kirurg på Læger uden Grænsers traumehospital i Kunduz, Afghanistan, i månederne op til det fatale luftangreb, der tog livet af både patienter og personale i 2015. 

Han vil dele sin historie om at arbejde i konfliktområder og give et indblik i, hvad det vil sige at yde livsvigtig behandling i krigsramte områder.

Mere om angrebet på Kunduz-hospitalet kan læses her: Kunduz hospital attack

Program

• Foredrag ved Samir Ayobi, tidligere kirurg for Læger uden Grænser i Afghanistan
• Oplæg om FN’s resolution om beskyttelse af hospitaler og sundhedspersonale i væbnede konflikter
• Udstilling og mulighed for at møde udsendte fra Læger uden Grænser

Arrangementet er på dansk og gratis at deltage i - du kan bare møde op.

Arrangementet er ikke egnet for børn.