Jazzportrætter

Fotografen Ole Brask og tegneren Klaus Albrectsen forevigede den internationale jazz-elite fra 1960'erne og frem. Et udvalg af unikke billeder vises nu i Dokk1.
Date
Tid
00:00 - 00:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Dokk1, Torvet
Bibliotek
Hovedbiblioteket
I samarbejde med
Vejle Bibliotekerne
Adresse

Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark

At jazzen var spillevende i Danmark i 1960'erne og 70'erne er en slet skjult hemmelighed. En lang række store amerikanske jazznavne var bosat i København i denne gyldne periode, hvor klangene fra miljøet omkring Jazzhus Montmartre gav genlyd i hele verden.

Som en sidegevinst leverede perioden også motivstof til en række danske fotografer og billedkunstnere, der fik chancen for at komme helt tæt på og knytte venskaber blandt jazzgenrens ypperste eksponenter. Fotografen Ole Brask (1935-2009) og tegneren Klaus Albrectsen (1932-) var blandt dem, der forevigede perioden, og deres portrætter kan blandt andet ses i Dokk1. 

Billederne er hentet fra den store samling af jazz-materialer, der er opbygget hos Syddansk Universitetsbibliotek siden 1997, og udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem universitetsbiblioteket, Vejle Bibliotekerne og musikformidlingsplatformen Bibzoom.

Udstillingen er udlånt til Dokk1 af Vejle bibliotekerne og kan ses i den aktuelle udstillingsperiode i bibliotekets åbningstid.

Ps. hvis du ikke kan få nok af jazz, så kan du også opleve Aarhus Jazz Festival rundt omkring i byen d. 11.-20.juli 2025.