Sindets Dag 2025

Kom og hør blandt andet Svend Brinkmann, når Aarhus markerer Sindets Dag i 2025 med temaet "Det gode liv"
Date
Tid
11:30 - 16:15
Pris
Billet: Gratis
Sted
Dokk1, Rampen, Torvet og Storesal
Bibliotek
Hovedbiblioteket
I samarbejde med
FO Aarhus, Dalgas Skolen, Aarhus Kommune, Nordea Fonden og Sind Aarhus
Adresse

Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark

"Det gode liv" er temaet, når Aarhus inviterer til årets fejring af Sindets Dag. 

Gennem workshops, oplæg, fællesskab og sang stiller vi skarpt på, hvad der skaber trivsel, mening og tilhørsforhold i hverdagen. 

Arrangementet inviterer borgere, fagfolk og frivillige til en dag, hvor vi sammen udforsker værdier som identitet, selvaccept, gensidig respekt og håb. Vi sætter fokus på det at blive set og hørt, og på hvordan beskæftigelse, frivillighed og forpligtende fællesskaber kan styrke både individet og fællesskabet. Med udgangspunkt i musiske indslag og samtaler om livet, undersøger vi, hvordan det gode liv tager form - i både arbejde og fritid. Modet til at drømme og relationer der giver mening, er blot nogle af de mange perspektiver, der vil være i spil. 

Derudover vil der være informationsstande, hvor mere end 30 frivillige foreninger står klar til at fortælle om deres fællesskaber og tilbud. 

Dagen er gratis og åben for alle - dog har nogle programpunkter et max antal deltagere. Se nedenfor: 

Program:

11.30-13.00: Åbning og oplæg ved Svend Brinkmann (Rampen). 
Arrangementet er gratis og der er mulighed for 300 siddende publikum (efter først til mølle).

13.00-15.00: Informationsstandene er åbne (Torvet og Storesal)
Frivillige foreninger og tilbud fra Aarhus Kommune er tilstede med informationsstande.

 

Workshops: 

13.15-14.30: Åben dialog om det gode liv (U1)

Psykiatriens Hus inviterer sammen med Sindets Dag til en flerstemmig dialog, hvor vi går på opdagelse i hvad det gode liv kan være og hvordan det kan se ud, når det bliver svært. Mie Leer og Hanne Brund faciliterer en åben dialog, hvor vi sammen skaber mulighed for at lytte til hinanden og til at dele egne erfaringer og perspektiver. Det vil være mulighed for 15 deltagere (efter først til mølle). 

13.30-15.00: Åben dialog ved Psykiatriens Hus for pårørende (M1)

Psykiatriens Hus inviterer til dialog, hvor du som pårørende kan byde ind med din stemme, samt lytte til andre pårørendes perspektiver. Hvordan er det at være pårørende og nærtstående til personer med psykisk lidelse og sårbarheder. At være tæt på, elske og holde af et menneske i betydelig lidelse, er somme tider udfordrende, forvirrende og ensomt. Bekymringer og frustrationer kan vokse, hvis de ikke bliver set på eller delt med andre. Der er mulighed for 6 deltagere (efter først til mølle). 

14.00-15.00: Forpligtende meningsfulde fællesskaber (M2)

Virksomhedskonsulent Marianna fra Center for Forebyggelse og Rehabilitering samt Anja Maria Jensen, virksomhedskonsulent i Bæredygtighedsplanen, holder oplæg om: "Et arbejde giver mere end løn - det giver fællesskab og retning. At være en del af noget, hvor man både bidrager og hører til. Det sociale frikort kan være første skridt på vejen. En mulighed for at få en plads, hvor der er brug for én." 

15.15-16.15: Syng! Syng! Syng ! med musikinstruktør Line Groth (Store Sal)

Alle er velkomne, så vær med, hvor du også elsker at synge i badet eller skråle med på ørehængere. Alle kan nemlig synge - måske ikke perfekt, men det skal ikke stoppe dig! Det er sundt, sjovt og endnu bedre i fællesskab. Vi lover, at vi sammen lyder tæt på fremragende. Line guider os trygt gennem sangen, og du går hjem med sangglæde og god energi i kroppen.

 

Om Sindets Dag: 

Den internationale dag World Mental Health Day afholdes hvert år den 10. oktober over hele verden. I Danmark kaldes dagen for Sindets Dag og markeres med arrangementer rundt om i landet. Formålet er at skabe global opmærksomhed og forståelse for mental sundhed.