Filosofisk filmsalon #14: Orson Welles

Vi viser Orson Welles’ dokumentariske mesterværk fra 1973 om grænsefeltet mellem fakta og fiktion, original og kopi, virkelighed og kunstværk, og filmmediet som det ultimative grænsefænomen.

Filmen udgiver sig for at være en dokumentar om den famøse kunstforfalsker Elmyr de Hory og forfatteren Clifford Irving, der har skrevet Horys biografi. Samtidig er filmen en essayistisk undersøgelse af, hvad sandhed er, og hvordan det falskes kræfter udvirker sig og benyttes i kunsten. Welles optræder selv og lover i starten, at alt i filmen vil være ’faktuelt’, hvormed der plantes et frø af mistanke hos os: Er dokumentaren ’virkelig’ eller ej? Men hvad betyder det at udspørge virkeligheden på denne måde? Filmen er også den sidste film i Welles’ karriere og tjener som hans afsluttende refleksion over filmmediets væsen og kunstens rolle her i verden.

Efter filmvisningen vil filosof Luka Rudež holde et kort oplæg, der dykker ned i filmens eksistentielle lag med udgangspunkt i Gilles Deleuze’ begreb om ’det falskes kræfter’ i hans fortolkning af Friedrich Nietzsche. Oplægget vil danne afsæt for en fælles samtale om kunstens relation til sandhed og falskhed, samt mennesket som det væsen, der ihærdigt leder efter sandheden og samtidig producerer og omringes af utallige falskheder.

Luka Rudež (cand.mag. i idéhistorie) arbejder med menneskets forhold til det under- og overmenneskelige, navnlig det vegetative og det himmelske, og deres indvirkninger i det politiske felt. Han beskæftiger sig i denne sammenhæng særligt med en samtænkning af middelalderens og det 20. århundredes filosofi.