Planlæg dit besøg på Gellerup Bibliotek

Vi glæder os til at få besøg af dig. Her har vi samlet en række praktiske informationer, som kan være relevante for dig før og under dit besøg på Gellerup Bibliotek.

Ankomst

Icon Description
  • Bibliotekets adresse er: Karen Blixens Boulevard 23, 8220 Brabrand.
  • Der er gratis, tidsbegrænset parkering i båse langs Karen Blixens Boulevard og et nærliggende parkeringshus på Inger Christensens Gade 74. 
  • Gratis handicapparkering forefindes bag ved biblioteket, lige ved Gellerupbadet (indkørsel fra Inger Christensens Gade). 
  • Der er cykelparkering langs bibliotekets facade mod Karen Blixens Boulevard.
  • Bus 4A stopper lige ud for biblioteket. Stoppet hedder Verdenspladsen/Karen Blixens Boulevard.

Adgang og elevatorer

Icon Description
  • Der er trinfri adgang i hele biblioteket. Bygningens hovedindgang har automatiske døre.
  • I den selvbetjente åbningstid skal du anvende dit sundhedskort og personlige kode for at åbne dørene. Kortlæseren er placeret ved indgangen i 95-110 cm højde.
    Læs mere om selvbetjent bibliotek

Toiletter

Icon Description

Du finder et handicapvenligt toilet ved indgangen til biblioteket, samt et toilet i voksenafdelingen.

Biblioteksrummet

Icon Description
  • Der er to udlån- og afleveringsautomater til højre for indgangen til biblioteket. Automaterne er låst i forskellige højder, så de er tilgængelige for alle.
  • Der er siddepladser rundt i hele biblioteket. Vi har både sofaer og forskellige stole med og uden armlæn. Hvis du har brug for en særlig stol, f.eks. pga. størrelse eller rygproblemer, kan du altid spørge personalet.
  • Der er offentlige computere til rådighed. Styresystemet på vores computere er Ubuntu. Bemærk, at du skal logge ind for at bruge internettet. 
    Læs mere om WiFi og internetbrug på bibliotekerne
  • Der er trinfri adgang i hele biblioteket.
  • Biblioteket er ikke et stilleområde, men vi tager hensyn til hinanden.

Besøg af de mindste

Icon Description
  • Der er puslefaciliteter på toilettet ved indgangen til biblioteket. 
  • Man må amme alle steder, hvis man vil. 
  • Man må spise medbragt mad ved bordene i hele biblioteket.

Arrangementer og billetter

Icon Description

Aarhus Bibliotekerne tilbyder handicapbilletter til alle arrangementer, hvor man kan medbringe en handicapledsager gratis. Det er vores måde at sikre, at alle kan nyde bibliotekets ressourcer og arrangementer uden hindringer.

Hvis du er til et arrangement, og du har brug for at trække dig, er du altid velkommen til det.

Læs mere om billetsalg og tilmelding til arrangementer

Teleslynge – et tilbud til hørehæmmede

Icon Description

Gellerup Bibliotek har ikke teleslynger. 

På Dokk1, Viby og Åby Bibliotek er der indbyggede teleslyngeanlæg i salene – og du kan desuden låne mobile teleslynger i Informationen på Dokk1.

Fører- og servicehunde

Icon Description

Fører- og servicehunde, der ledsages af deres ejer, er velkomne på Aarhus Bibliotekerne. Derudover er det ikke tilladt at medbringe dyr på bibliotekerne.

Solsikkesnoren

Icon Description

Ikke alle handicap er synlige. Solsikkesnore udleveres gratis og uden spørgsmål hos Borgerservice i Dokk1.

Læs mere om Solsikkeprogrammet

Har du ikke mulighed for at komme på biblioteket?

Icon Description

”Biblioteket kommer” er et gratis tilbud til borgere, der på grund af alder eller handicap ikke selv kan komme på biblioteket. Her bringer vi bøger ud cirka en gang om måneden. 

Læs mere om ”Biblioteket kommer”

Har du spørgsmål?

Icon Description

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden og skabe lige adgang til alle vores biblioteker. 

Du er altid velkommen til at kontakte os via 89409200 eller post@aakb.dk.