Ord i kaffen

Velkommen til en hyggelig eftermiddag med højtlæsning for voksne. Vi byder på en god historie og en kop kaffe.
Date
Tid
16:30 - 17:15
Pris
Billet: Gratis
Bibliotek
Gellerup Bibliotek
I samarbejde med
Gads Forlag
Adresse

Karen Blixens Boulevard 23
8220 Brabrand
Danmark

Til Ord i kaffen kan du læne dig tilbage, imens bibliotekets formidler læser højt. Du er meget velkommen til at sidde med dit strikketøj eller lukke øjnene og nyde fortællingen. 
Vi læser nyere litteratur og slutter af med at tale om bogen. Der vil være kaffe OG mulighed for at vinde et eksemplar af dagens bog, som vi trækker lod om.

 

Tirsdag den 7. oktober læser vi "Floderne i himlen" af Elif Shafak. 

Floderne i himlen er en storslået roman fra den Booker-shortlistede bestseller­forfatter Elif Shafak. Det er en markant fortælling om natur og hukommel­se – og om alt det, der forbinder os til verden og hinanden. 

I det victorianske London bliver et ekstraor­dinært barn født ved foden af den smudssorte Themsen-flod. Arthurs eneste chance for at slippe ud af fattigdommens kløer er hans exceptionelle evne til at huske og lære. Da hans unikke talent giver ham plads som lærling ved et trykkeri, åbner verden sig for ham, og en bog sender ham snart på en rejse tværs over havet – bogen om ruinerne af oldtidsbyen Nineveh.