Forfattermøde - Petrusca Grimm og Gudmund Auring

Billet: Gratis
Foto af bogforside med Petrusca Grimm som ung
Foto af bogforside med Petrusca Grimm som ung
Lokale forfattere fortæller med bogen Vilde blomster om en vild ungdom i Viby
Date
Tid
10:00 - 12:00
Adresse
Skanderborgvej 170
8260 Viby J
Billet: Gratis
Bibliotek
Viby Bibliotek

Kom og mød Viby-forfatterne, som sammen fortæller historien om Petrusca, som fra en lykkelig barndom kom tumlende ud i en vild ungdom, fyldt med spændende oplevelser, eventyr – og farer. Historien er fra de glade tressere og hektiske halvfjerdsere i forrige århundrede, hippiernes og ungdomsoprørernes årtier, da samtlige værdier blev taget op til revision, da frihed og moral blev endevendt, da børnene forkastede deres forældres tankegang og livsstil og vendte dem fuldstændig på hovedet, og da de forvirrede forældre havde ufattelig svært ved at forstå deres børn, hvor gerne de end ville.

Petrusca var med hele vejen, fra flugt hjemmefra, over blomsterbørnenes budskab om fred og kærlighed, over hash og hårdere stoffer, alvorligt misbrug, slumstorm og kollektiver, børnehjem og afvænning på psykiatriske hospitaler, til familiepleje, højskole og endelig en vej ud. Hun mødte mange forskellige mennesker, fra ulykkelige skæbner på børnehjemmet, over spændende mennesker i de alternative miljøer, til mange gode folk, som troede på hende og hjalp hende ud af misbruget og ind i et bedre liv.

I dag er Petrusca 74 år, har fire børn, to plejebørn og elleve børnebørn. Et godt liv blev det - trods alt. 

 

Om forfatterne
Petrusca Grimm er født 1951 og bosat i Viby J ved Aarhus. Uddannet pædagog 1977, har arbejdet som pædagog og leder i vuggestuer og institutioner for psykisk udviklingshæmmede – siden 1993 som plejemor. Gift 1977 med Gudmund Auring, som også er bogens medforfatter. Sangskriver, spillemand og pensioneret folkeskolelærer.