Viden og demokrati

Hvad vise kvinder ved om overgangsalderen

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 175 DKK
Sted
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C
Lille Sal
Få ny viden om overgangsalderen og de fysiske og psykologiske forandringer, der følger med denne livsfase. Til dette foredrag sætter Laila Tórsheim fokus på hormoner, psyke og kvinders sundhed i midlife.

Overgangsalderen er både en omfattende hormonel forandring i hormonbalancen og samtidig en gennemgribende psykologisk transformationsfase. De fleste ved, at kroppen ændrer sig, men der mangel en forståelse for, hvad der sker i den kvindelige psyke i denne overgang. Den manglende viden om overgangalderens fysiske og psykologiske aspekter kan give unødvendige gener og udfordringer - ligesom det frigørende potentiale ikke forløses.

Til dette foredrag kommer vi blandt andet ind på:

  • De fire fysiske faser i overgangsalderen
  • De fem psykologiske faser i overgangsalderen
  • De vigtigste veje til en god overgang og kvindekrop i balance i 40'erne og 50´erne

Gennem foredraget får du en ny forståelse og indsigt i en af de store kvindelige overgangsfaser. Den forståelse bliver et alternativ til den herskende fremstilling, du møder i mainstream media. Samtidig vil du blive opdateret på den nyeste viden om (kvinde)kroppen, hormoner og hjernen i midlife.

Kom med til en aften hvor du får inspiration og konkrete genveje til at få det (endnu) bedre i disse år.

Laila Tórsheim er cand.mag i psykologi, yogalærer med mere end 20 års erfaring og specialist i yoga for kvinder. Hun er kursus- og uddannelsesleder samt foredragsholder med fokus på kvinders cyklus, sundhed, overgangsalder og krop. Derudover er hun forfatter til bogen Dit hemmelige våben – en guide til din kvindelige cyklus (2018).

Foredraget er arrangeret af FOF Aarhus i samarbejde med FOF.