LitteraTORSDAG: Nobelpris special
- Tid
- 16:30 - 17:45
- Pris
-
Billet ikke nødvendig: Gratis
- Sted
-
Hasle Bibliotek
Kappelvænget 2,
8210 Aarhus V - 1. sal
På udvalgte torsdage mødes vi på Hasle Bibliotek og nyder litteraturen og fællesskabet med ligesindede. Hver gang sørger litteraturformidleren for at der er en ny vinkel på litteratur og en ny oplevelse i vente.
Tilmelding er ikke nødvendig, man dukker bare op.
Datoer for LitteraTORSDAG i efteråret 2026:
27. august: Novellelæsekreds
Ingen forberedelse, bare kom som du er. Vi starter med at få læst en novelle højt og tager bagefter fat på at finde ud af, hvad den rummer af karakterer, miljø, temaer og symbolik. Vi kommer også til at tale om hvordan den er skrevet og hvordan vi hver især oplever den som læsere.
24. september: Litterær vandring på Vestereng
Vi mødes på biblioteket og går sammen til Vestereng, hvor der netop i september er en fin udstilling af skulpturer. Litteraturformidleren tager et lille udvalg af tekster med, som vi sammen kan nyde undervejs. Midtvejs holder vi en lille pause med en kop kaffe. Vi går 3-4 km i et almindeligt tempo.
22. oktober: Yndlingsdigte og blackout poetry
Denne torsdag skal det handle om digte. Hvis du har lyst, så tag dit eget yndlingsdigt med og del det med os andre. Litteraturformidleren finder også gode eksempler frem. Vi slutter af med at prøve den nemme, men utroligt fine teknik BLACKOUT POETRY. Det er ikke svært – pludselig kan alle lave deres eget smukke, grafiske digt ved ganske enkelt at fjerne det overflødige fra en gammel bogside.
19. november: Nobelpris før og nu
Vi sætter spot på Nobelprisen i litteratur. Vi skal høre om udviklingen gennem tiden og se nærmere på udvalgte nobelprisvindere, som stadig er holder i dag. Vi skal selvfølgelig også høre lidt om dette års vinder, som offentliggøres i oktober, selvom den først uddeles 10. december.