Viden og demokrati

Foredrag: De små jordbrug i et moderne landskab

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Åby Bibliotek
Ludvig Feilbergs Vej 7,
8230 Åbyhøj
Landmand og forvalter ved Andelsgaarde Marie Junker Boesen fortæller om de små jordbrugs rolle i en tid, hvor landbruget og dets konsekvenser for naturen, grundvandet og produktionsdyrene bliver debatteret heftigt

Marie Junker Boesen vil i dette foredrag beskæftige sig med spørgsmålet: Hvilken rolle kan de små jordbrug spille i det moderne landskab, og kan de være en del af svarene på nogle af landbrugets mange udfordringer? Vi skal se på værdien af de små jordbrug, ikke som nostalgiske levn fra fortiden, men som aktive og relevante aktører i et moderne samfund.


Foredraget kommer bl.a. omkring, hvordan små jordbrug kan bidrage til lokal fødevareproduktion og fødevaresikkerhed, styrke fællesskaber i landdistrikterne, skabe nye veje til generationsskifte og skabe større økonomisk robusthed for landmændene. Samtidig ser vi på, hvordan små brug kan producere fødevarer i bedre samspil med naturen og være med til at genoplive den sæsonbaserede madkultur.

I slutningen af foredraget er der tid til spørgsmål og samtale.