DraumVærk: Fugleslottet
- Tid
- 09:30 - 10:10
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Viby Bibliotek
Skanderborgvej 170,
8260 Viby J - Salen
Bibliotek
Viby BibliotekDraumVærk præsenterer et grumt, gammelt eventyr, fortalt for de mindste. Fugleslottet er en poetisk, lydfyldt og inddragende forestilling, inspireret af det tyske folkeeventyr om pigen Jorinde og drengen Joringel, som vover sig ind i den fortryllede skov og kommer grueligt galt afsted.
Med mildhed, humor og stor præcision, tager fortæller Lotus Lykke Skov og sanger Johanne Bådsgaard Lange os med ind i skoven, op på troldheksens slot, ud på fåremarken og ned i drømmene hvor kærligheden gror. En forvandlingsrejse gennem fryd og sorg, grådig sult, natmørke og lysende mod.
Pas på, alle fugle
Nu tuder den ugle
Nu månen den skinne
Nu fanges Jorinde!
For 4-6 år
Det er kun børn, der skal have billet.
Book billetter
READ institutioner: Mail til Maja på mabjg@aarhus.dk
Andre institutioner: Billetsalget åbner 10. august 2026
For READ institutioner: For-besøg inden forestillingen
Tirsdag 8. september kl. 9. 30
Tirsdag 8. september kl. 10.45
Lotus fra DraumVærk introducerer børnene til eventyret, som forestillingen tager udgangspunkt i. Hun læser eventyret højt, vi skal hjælpe med at lave lydeffekter og se fine ting fra hendes eventyrskrin. Til sidst får I teksten med hjem, så I kan arbejde videre med eventyret i børnehaven. Så er I helt klar til at se forestillingen!
Tilmelding til Maja på mabjg@aarhus.dk