
- Date
- Tid
- 15:00 - 17:00
- Pris
- Billet: Gratis
- Sted
- Bibliotekshaven
- Bibliotek
- Beder-Malling Bibliotek
- Adresse
-
Kirkebakken 41
8330 Beder
Danmark
I oktober bugner haverne af æbler og derfor har vi lånt en æblepresser.
Tag æbler med fra din egen have eller pluk selv æbler fra bibliotekshaven og få friskpresset æblemost med hjem.
Vi sørger for en stor æblekage og så er der samtidig fælles-kage-spisning i anledning af kampagnen ”Hvad skal vi ha’?”.
Imens I venter på, at det bliver jeres tur til at moste, kan I hygge jer i haven med æblekage, kaffe og aktiviteter for store og små. Spil brætspil ved vores borde-bænkesæt, gå på fuglejagt, vær med til at udfylde vores ’drømme-net’ eller sæt dig ganske enkelt med en god bog eller et magasin fra biblioteket.
De æbler, I selv medbringer, skal være skyllet hjemmefra og I skal selv medbringe noget, som saften kan opbevares i efterfølgende. Alt andet udstyr har vi.
Arrangementet er gratis, men tilmeld antal børn og voksne som deltager, så vi ved hvor mange, der kommer.