Troværdig og vellykket 2'er

En velskrevet, intens og ligefrem læseoplevelse, der kan noget så sjældent, som ganske uprætentiøst at genskabe følelser, der blev begravet for længst.

Af Tiril Mark Høj

Igen møder vi Milla, Katja og Peter fra ’De mærkelige børns klub’. Oprindeligt var de tre del af et firkløver, så da Milla skal i sommerhus med sine forældre, inviterer de Millas tre bedste venner med. Milla ved at Frans ikke vil med. 

”Frans og jeg er ikke så meget venner mere, som i næsten ikke, men det kan mine forældre ikke vide.” 

Han spiller for det meste på sin computer, og interesserer sig ikke længere for de sædvanlige dyrevideoer, Milla og ham plejer at dele. Da de har været i sommerhuset nogle dage, vil Katja hjem pga. tandpine. Men fordi fortællerperspektivet skifter hele tiden, ved læseren at sandheden er, at Katja er enormt ked af det, fordi hun er for tyk, og ikke vil vise sin krop for Milla og Peter. 

Peter kan ikke forstå, hvorfor Katja virker så afvisende, da hun er den, han allerhelst vil tilbringe tiden med. I stedet begynder Milla og Peter at ses med søskendeparret Luisa (med det smukke hår) og Elias. Det bliver en sommer, hvor Luisa og Elias’ mor må indse, at hendes børn er selvstændige, og faktisk kan løse komplicerede situationer, Luisa, at selvom hun er storesøster til den lidt særlige Elias, er hun så meget mere end det, og Elias finder ud af, at han ikke dør, selvom en kat kommer gående mod ham, eller han snubler over et lig i en kælder. Sammen med Peter og Milla, tager de to søskende ansvar for at hjælpe en gammel kat med at finde hjem, og de sikrer sig, at ’de onde mennesker’ oplever en form for selvforvaltet karma. Samtidig bliver det tydeligt, hvor forskellige de alle fire er, men at deres fællesskab alligevel omfatter langt flere aspekter, end blot at tilbringe tiden sammen, med at få en lang sommer til at gå. 

”Du er en kattetæmmer, siger Peter, hvad jeg synes er ret godt, men Elias ser ikke særlig glad ud.”

Petra Soukupová har erstattet Frans og Katja med Luisa og Elias, og dermed givet fortællingen ny energi. Børnene er blevet ældre, og forfatteren bringer en flig af interessante LGBTQ+-temaer ind i historien, blot som en sekundær observation. Hun stiller os spørgsmålene om, hvem der er mærkelige, og hvem der er onde? Det er en imponerende troværdig historie i en velkendt setting, og den kommer omkring mange elementer. Bl.a. hvad angår gruppedynamik og søskendeforhold. Hun giver igen voksne ’én over næsen’, fordi vi prædiker for børnene, mens vi ikke selv er de troværdige rollemodeller. 

Petra Soukupová udfordrer ikke kun det tjekkiske bogmarked med sine kloge og skarpe fortællinger, men hun portrætterer også forholdet mellem børn og forældre, hvilket ikke altid er så rart. Hun viser igen at hun er en mesterlig iagttager af børns måde at tænke på, og jeg håber et gensyn med karaktererne i en ny fortælling. Ydermere suppleres historien med få men velvalgte illustrationer af Nikola Logosová. Endnu engang en særlig læseoplevelse.