Litteratur

Sæsonens Bøger bliver til Årets Bøger

Det, I tidligere har kendt som Sæsonens Bøger, har nu fået et nyt navn: Årets Bøger – men energien, læselysten og begejstringen er præcis den samme!

Af Karina Høyer

Årets Bøger er tilbage – klar til at inspirere og begejstre!

Det, I tidligere har kendt som Sæsonens Bøger, har nu fået et nyt navn: Årets Bøger – men energien, læselysten og begejstringen er præcis den samme! 

I år tager vi på tour til fire biblioteker: Åby, Dokk1, Risskov og Tranbjerg. Vi glæder os til at præsentere de mest spændende bogudgivelser fra 2025 for alle litteraturelskere.

De fire biblioteksansatte Britta Riis Langdahl, Karina Høyer, Louise Ryge og Mette Kirkegaard Jensen har vendt, bladret og slugt bøger hele året. Nu er det tid til at dele deres favoritter: De titler der har rørt, begejstret og efterladt et lille “wow”.

Forbered jer på en koncentreret dosis læseinspiration, gode historier og ærlige anbefalinger – og måske et par grin undervejs.

Vi glæder os til at mødes på bibliotekerne, dele vores læseglæde og sprede begejstring – og hvem ved? Måske finder vi også lidt inspiration til vores egne læselister undervejs!

 

Åby Bibliotek mandag den 19. januar 2026 kl. 19.00 – 20.30

Dokk1 tirsdag den 20. januar 2026 kl. 16.30 – 18.00

Risskov Bibliotek torsdag den 22. januar 2026 kl. 10.30 – 12.00

Tranbjerg Bibliotek torsdag den 22. januar 2026 kl. 16.30 – 18.00