Historisk interesseret?
Af Maria Sofie Rousing
Danskernes Historie Online
Mange historiske kilder ligger tilgængelige online på hjemmesiden: Danskernes Historie online
Danskernes Historie Online (DHO) er det største digitaliseringsprojekt i Danmark inden for litteratur om historie, lokalhistorie, personalhistorie, slægtsforskning og relaterede emner. Der er i dag mere end 59.000 titler online, og de er således med til at bevare den danske kulturarv. DHO er en del af den almennyttige forening Danske Slægtsforskere og drives alene med hjælp fra 35 frivillige. Det digitale bibliotek er finansieret af Danske Slægtsforskere, fonde, private sponsorer og offentlige midler.
Årbøger/ Årsskrifter:
DHO har et stort udvalg af årbøger som man kan læse direkte på sin skærm.
Nye aftaler
Danskernes Historie Online har indgået en række nye aftaler om digitalisering af årbøger/årsskrifter. Disse aftaler omfatter blandt andet:
- Tubberup Tidende: Tidsskriftet udsendes to gange om året fra Herlev-Hjortespring Historiske Forening
- Nørrebro Årsskrift: Tidsskrift udsendt fra Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv
- Aarhus Universitets årsberetninger: Universitetets årsberetning, der er udkommet siden 1930erne
- Dengang og Nu: En serie af bøger med lokalhistoriske artikler fra Amager skrevet af Dines Bogø
Eksempler på nye titler i april
Vi tredje-klasses udvandrere - Hans Jensens beretning om sin rejse til Amerika 1889 kan læses her (foto).
En online-udgave af bogen om de danske vandrelærere i Sønderjylland findes her.
"Prygl og spidsrod" er en spændende bog om livet som dansk soldat i 1700-tallet.
Karen Jørgensdatter-sagen: et dølgsmåls-drama i 1764 om tjenestepigen dømt for fødsel i dølgsmål (downloades her).
Salomon Frifelts bog om godtfolk og skidtfolk og nogle af de andre, krøniker og skæbner fra afsides sogne kan læses her.
Bogen "Fattiggården" fortæller om fattig-forsorgens historie i Svendborg