Stranger than fiction
Vi anbefaler en god film til weekenden – Vildt eksperiment i Arizonas ørken
Af Mette Kirkegaard Jensen
Dokumentarfilmen fortæller den vilde historie om Biosphere 2, et kæmpestort laboratorium fra 1991, hvor man forsøgte at skabe en selvkørende kopi at jordens økosystem. Otte vovehalse takker ja til at tilbringe 2 år i isolation i laboratoriet. Hvorfor? For at teste om mennesket kunne overleve i et lukket system og udvikle teknologier til at kolonisere rummet.
Selvom projektet ikke går helt som planlagt, sidder man tilbage med en følelse af, at alt er muligt hvis der bare er nok der beslutter sig for at skabe forandring. Dokumentaren tager udgangspunkt i en tid og en genration, hvor alt var muligt – havde man lyst til at bygge en båd og sejle over Atlanten, så gjorde man det bare! Ville man bygge et økologisk og selvforsynende kollektiv så sprang man bare ud i det. En kopi at jorden? Ja da!