Film

Verdens kollektive hukommelse

Vi anbefaler en god film til weekenden – om kærlighed til bogen

Af Mette Kirkegaard Jensen

Tags

Anbefaling

Dagens anbefaling er instruktør Davide Ferrarios personlige og sanselige dokumentarfilm om Umberto Ecos private bibliotek med over 50.000 bøger. Anbefalingen er Umberto Eco – mit italienske bibliotek (2024).
Den verdensberømte italienske forfatter, semiotiker og filosof Umberto Eco efterlod sig ved sin død et omfattende og imponerende privatbibliotek bestående af mere end 30.000 både nutidige og ældre, sjældne bøger. Før samlingen blev splittet op, ønskede Ferrario at forevige den på film.
Gennem interviews med familiemedlemmer, arkivmateriale med Eco selv og gennemgange af nogle af Ecos semiotiske pointer og tekster bliver der tegnet et portræt af en af verdenshistoriens store tænkere – alt med udgangspunkt i, at biblioteker og bøger er vores kollektive hukommelse.
En kærlighedserklæring til bøger og tankens frihed.