Læsehunden Kalle

Kalle og Cecilie

– din læsemakker på Åby Bibliotek

Læsehunden Kalle og hundeejer Cecilie.

Kalle er børnebibliotekets Læsehund og han lægger ører til børns oplæsning. Han lægger sig tæt på barnet under oplæsning, så han måske kan blive nusset imens. Han hverken retter på læsningen eller har en mening om historien. 

Kalle er certificeret Læsehund og hundens ejer Cecilie vil hele tiden være til stede. Kalle og Cecilie er certificeret læseteam af Læsehunde Fonden for Socialt Ansvar. 

Der er plads til to børn i hvert af Kalle og Cecilies læseforløb, som afholdes om onsdagen enten kl. 16.30-17.00 eller kl. 17.10-17.40 på Åby Bibliotek. 

Skriv til bibliotekar Louise på anlou@aarhus.dk for at booke et 6 ugers læseforløb med læsehunden Kalle. Bemærk, at der kan være venteliste.