Litteratur

Bogkoncert: Kenneth Thordal

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Billet: 30 DKK
Sted
Åby Bibliotek
Ludvig Feilbergs Vej 7,
8230 Åbyhøj
LitteraturStedet/Salen
Når et barn dør – Kenneth Thordal debuterer med roman om sorg og kærlighed

Hvordan lever man videre med et dødt barn? Musiker og sangskriver Kenneth Thordal har skrevet en fortælling om en far i opløsning – inspireret af sin egen datters død. 

Toms teenagedatter er død. Hans liv er gået i stå bag nedrullede gardiner, og efter flere hjernerystelser forlader han kun hjemmet iført mørke solbriller og cykelhjelm. 

Fnok følger Tom gennem nogle tumultariske vinterdage, hvor beruselse, sang og syner bryder mørket i glimt, imens hans døde datters stemme væver sig ind og ud af fortællingen, når hun taler til ham fra himlen et sted over Vesterbro. 

Kenneth Thordal er musiker, sangskriver, sanger, teater- og filmkomponist og oversætter. Fnok er hans første skønlitterære udgivelse.

Bogkoncerten veksler mellem musik og de talte ord.