Vi søger: Studentermedhjælper til Borgerservice

Studentermedhjælper til Borgerservice-opgaver søges til Team Vest (Åby Bibliotek).

Af Emily Ebmark

Borgerservice på biblioteket. Foto: Sophie Dreijer

På Bibliotekerne i Aarhus hjælper vi hver dag borgerne godt videre i hverdagen med et nyt pas, hjælp til MitID, vejledning i digitale løsninger eller fornyelse af kørekort. Her er også fokus på at forstå den offentlige digitale verden og hjælp til selvhjælp. Målet er at understøtte borgernes viden, mestring og adgang i en digitaliseret verden.

Har du lyst til at yde en god service, og kan du lide at tale med mange forskellige mennesker, er her muligheden for et relevant studiejob for dig, der læser socialrådgiver, offentlig administration, statskundskab eller lignende. Arbejdstimerne er en del af den samlede biblioteksservice.
 

Opgaver

  • Betjening af borgere i Borgerservice – udstede pas, kørekort og MitID
  • Vejlede og yde hjælp i offentlige selvbetjeningsløsninger ofte med udgangspunkt i borger.dk
  • Hjælpe borgerne til at blive selvhjulpne
  • Afløsning i Borgerservice på andre biblioteker og lørdagsvagt efter aftale (hver 3. lørdag)
  • Modtagelse af brevstemmer ifm. kommunal- og folketingsvalg
  • Ad hoc-opgaver – fx hjælpe til med materialehåndtering

Vi tilbyder fra starten grundig oplæring i opgaverne og i fagsystemerne.
Timerne er som udgangspunkt placeret på Åby Bibiliotek.

Team Vest består af 24 medarbejdere, der hver dag betjener borgerne på seks biblioteker fordelt i det vestlige Aarhus. Der er borgerservice på Åby Bibliotek og Gellerup Bibliotek. Der vil være vagter på begge biblioteker, dog flest i Åby. Vagterne kan ligge på både hverdage og lørdage, og de planlægges i samarbejde med dig og med hensyn til behov og skemaet på din uddannelse.

Team Vest arbejder både med kultur, formidling og arrangementer, samt med borgerservice. I borgerservice møder vi mange af borgerne fra lokalområdet, og ud over at udstede pas, MitID og kørekort, vejleder vi også borgerne om deres brug af digitale løsninger i vores digitale caféer to gange om ugen.

Vi er en del af Aarhus Bibliotekerne og samarbejder om at skabe gode bibliotekstilbud i fællesskab.
 

Din profil

Grundlæggende forventer vi, at du er ansvarsbevidst, omhyggelig og fleksibel.
 Vi forventer også, at du: 

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse, fx professionsbachelor i offentlig administration eller socialrådgiver
  • Er lærenem og har flair for IT i fagsystemer
  • Har tålmodighed og er god til at kommunikere med mange forskellige målgrupper
  • Har gode samarbejdsevner og et godt humør
  • Er nysgerrig, proaktiv og i stand til selvstændigt at planlægge løsningen af opgaverne
  • Kan holde hovedet koldt i travle situationer
  • Kan yde en god service overfor borgerne og har stærke relationsevner.

Derfor skal du vælge os

  • Bibliotekerne er en spændende og alsidig arbejdsplads med et højt fagligt niveau
  • Udfordrende og spændende arbejdsopgaver
  • Et job med mange berøringsflader til borgere, kolleger og myndigheder
  • Et fagligt, åbent og uformelt miljø
  • En arbejdsplads med gode kolleger og godt samarbejde på tværs af teamet 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 10 timer 
I ferieperioder kan der evt. aftales ekstra timer.

Der vil blive indhentet offentlig straffeattest og børneattest. Ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og en anmærkningsfri børneattest.

Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.
 

Hvis du vil vide mere:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder i Team Vest, Bente Kjærgaard på telefonnummer: 6192 9071, tirsdag den 11/8 kl. 14-16.
 

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 17. august 2026

Vi forventer, at samtaler finder sted mandag den 24/8 om eftermiddagen.
 

Om os

Aarhus Bibliotekerne består af 18 biblioteker, der dækker hele byen og som samarbejder om opgaverne på tværs. Bibliotekerne spænder bredt: Fra små biblioteker på folkeskoler til større lokale biblioteker og Hovedbiblioteket i Dokk1. Fælles for alle er, at de styrker fællesskaber i tæt samarbejde med lokale kræfter baseret på viden og kultur. Alle bibliotekerne arbejder ud fra samme mål: Fri og lige adgang til viden og kultur for alle.

Afsættet er Borgerservice og Bibliotekspolitikken 2024 – 2032: Med alle mennesker hele livet

Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL

Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet. 

Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL - Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde - vores fælles værdier.
 

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle. 

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!