Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Camilla Jensen

Kort om bogen

2 bøger i serien "Historier der virker", nu med "De frække trolde". De handler om Fup og Fræk, som gør børn uartige. Bøgerne giver forældre redskaber til at opdrage på en anden måde - uden at skælde ud og ødelægge børnenes selvværd. Til børn fra 4 til 7 år og deres forældre

Beskrivelse

I "De frække trolde" møder vi Fup og Fræk, som sidder på lyserøde skyer oppe i himlen. Hver gang de får et barn til at være uartig, får de stjerner på deres skyer. En dag fortæller en voksen børnene, at det er Fup og Fræk, der får dem til at være uartige, og hvis børnene opfører sig ordentlig, så kan de få stjernerne i stedet for. I "De frække trolde - frækkere end tilladt" får Fup og Fræk børnene til at bande. Igen fortæller en voksen børnene om Fup og Fræk, og børnene bliver artige og beholder stjernerne selv. Begge bøger indledes med afsnit til de voksne om at bryde vanen og ændre reaktionsmønster. Mellem historien om Fup og Fræk er afsnit med direkte henvendelse til børnene. Historierne læses op på de vedlagte cd'er

Vurdering

Korte overskuelige historier, som på en sød og sjov måde får budskabet frem og giver anledning til snak om opførsel. Små søde tegninger og sjove rim er en del af historierne

Andre bøger om samme emne

Til børn og deres forældre, der er glade for forfatterens bøger om nuslingerne, findes fx Du er vidunderlig. Voksne kan læse mere i Skæld mindre ud af Erik Sigsgaard. Fup og Fræk minder om Karius og Baktus