Lektørudtalelse

Forfatter: Pia Gunilla Park

Kort om bogen

Noah plages af det samme forfærdelige, livagtige mareridt. Hver nat begår han det samme mord og bliver efterfølgende ædt af monstre, der flår ham fra hinanden. Er det et varsel om, hvad der venter? Velkommen i mørket og til 4. bind i serien "Spektrum". Science fiction, spænding og mystik for alle fra 12 år

Beskrivelse

Noah kæmper ikke kun med at holde sig vågen for at undgå sine frygtelige mareridt. Han kæmper også for at holde de andre tidsrejsende fra at rejse tilbage til en fortid som han vil gøre alt for at skjule. Men selvom Noah er ekspert i at lyve og holde andre på afstand, bliver det sværere og sværere for ham at holde sammen på sig selv. Mister han kontrollen, er konsekvenserne uoverskuelige og Noah må snart sande, at visse hemmeligheder kan koste liv

Vurdering

Bogen fortsætter i samme overbevisende spor som sine tre forgængere: Spektrum - Leoniderne, Spektrum - Geminiderne og Spektrum - Ursiderne. Tempoet er højt, og spændingen intensiveres af skiftene mellem Noahs oplevelser af "før" og "nu", hvor vi langsomt, men sikkert, kommer ind under huden på den ellers utilnærmelige Noah

Andre bøger om samme emne

Tidsrejser findes også i Linda Buckley-Archers spændende serie "Tidsrejsen", hvor 1 bind er Lommetyven Gideon