Lektørudtalelse

Forfatter: Vera Hollerup

Kort om bogen

Søskendeparret Le og Mark bærer på en skæbnesvanger hemmelighed. De er født til at udrette store ting, og snart er de begge på en farefuld færd, der kan afgøre landets fremtid. En ny spændende fantasybog om dragemennesker for 10-13-årige

Beskrivelse

Første bind i den nye fantasyserie "Dragehjerte". Søskendeparret Le og Mark er 13-14 år og bor ude på landet sammen med deres mor, Fri. Lige fra deres tidlige barndom har de været fortrolige med myterne om de magtfulde dragemennesker, der beskyttede landets kongelige familie. Men nu er kongefamilien dræbt af seks hekseklaner, der er styret af den nye leder, general Nok. Dragemenneskene er næsten blevet udryddet og har nu slået sig sammen med oprørsbevægelsen. Både Le og Mark finder ud af, at de spiller en væsentlig rolle i disse begivenheder

Vurdering

Det er en elementært spændende bog med et sympatisk søskendepar som hovedpersoner. Miljøet er et middelalderligt/feudalt samfund, som man ofte møder i fantasylitteraturen. Sproget er udmærket, selvom replikkerne af og til er præget af moderne talesprog. Skrivestilen er til tider lidt omstændelig, men med fyldestgørende personkarakteristikker. Der er et godt flow i handlingen, og bogen er let at læse

Andre bøger om samme emne

I Fantasyserien "Dragesjæle" af Pernille Eybye spiller drager også en væsentlig rolle i kampen mod tyranniet. Den serie er illustreret