Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Anvendelse/målgruppe/niveau

Det er en bog for alle hundeejere, der går tur med hunden for dens skyld og ikke blot for selv at få motion

Beskrivelse

Liliequist er bl.a. adfærdsbehandler og underviser på Dansk Kennel Klubs konsulentuddannelse. Bogen er et tilbud til hundejere, der vil give dyrene oplevelser og udfordringer på de daglige ture gennem en række forslag og øvelser, der samtidig er med til at opdrage hunden på en positiv måde. Det er metoder, der kan bruges af alle hundeejere, da de henvender sig til alt fra hvalpe til problemhunde, der tilsyneladende er låst fast i en uheldig adfærd. Hun bygger meget på egne erfaringer med en lang række hunde. Liliequist er bl.a. uddannet hos den svenske hundepsykolog Anders Hallgren, og hans udgangspunkt om at hunden grundlæggende er en ulv bygger hun også på. Bogen er gennemillustreret med fotos af hunde med deres ejere samt illustration af nogle af øvelserne

Sammenligning

Af de ganske mange bøger om hundetræning, vi har hjemme på biblioteket, er der ikke andre, der direkte fokuserer på lufteturen

Samlet konklusion

En udmærket og lettilgængelig bog, der kan give gode udfordringer for både hund og ejer